Hakkeorden er et udtryk for hønsenes sociale hiraki.
Normalt er hanen højest i hierarkiet og han kan udnytte denne placering til at lægge sig imellem to stridende høner eller hvis en høne er meget hård ved en anden høne.
Det er altid de øverste i hierarkiet der har først adgang til gode steder og til føden hvis den er knap.
Til daglig er rangordenen ikke så synlig, da alle kender deres plads.
Kyllinger indtil 15 ugers alderen står uden for denne rangorden og bør kunne gå frit hos alle høns.
Høns har forskellige signaler, fx er det sandsynligvis ensbetydende med nylagt æg, hvis man hører en højlydt kaglen – og såvel andre høner som hanen kan istemme kagleriet.
Hanen kan også udvise en form for “spinde”kaglen hvis han vil anvise god mad.
Der kan også lyde høje “gok-gok” lyde, som ofte skyldes uoverensstemmelser mellem hønsene.
En stille og venlig klukken er udtryk for god harmoni i flokken
Synet: Hønsene har ikke dybdesyn og må derfor dreje hovedet ofte, for at opfatte afstande, til genæld kan de nemt finde små korn eller insekter som er lige foran dem.
Hørelse: Høns mangler det ydre øre, men de hører alligevel godt og kan sagtens genkende artsfæller og egne kyllinger – selv i en stor flok.
Lugtesans: Denne er ikke særlig udviklet, hvilket primært skyldes at denne sans ikke er nødvendig for at finde føde, men det menes at dyrene bruger den til at genkende hinanden.
Har man ikke har haft dem fra kyllinger af, tager processen blot lidt længere tid.
Men det handler først og fremmest om hele tiden at forblive rolig og venlig.
I første omgang opnås tillid nemmest ved at tilbyde dyrene mad af hånden og gentage dette mange gange – gerne i hugsiddende stilling, da man herved fremstår mindre truende.
Efterhånden kan dyrene berøres og siden tages op uden at blive opskræmte.
Det hele kræver tålmodighed og atter tålmodighed … men belønningen er det hele værd.